Lån til studerende: dine muligheder som studerende

Ja, du kan godt låne penge som studerende. SU-lån er den billigste mulighed med en rente tæt på nul, men du kan også søge forbrugslån, kassekredit eller andre løsninger. Det afhænger af din situation, dit behov og din indkomst ved siden af SU.

Som studerende er din økonomi typisk stram. SU dækker sjældent alle udgifter, og et studiejob giver en ekstra indkomst, men den er ofte beskeden. Alligevel opstår der situationer, hvor du har brug for penge, du ikke har. En uventet tandlægeregning, indskud til en ny lejlighed, en ny computer til studiet eller bare en buffer til at klare hverdagen. I de situationer kan et lån være en fornuftig løsning, hvis du vælger rigtigt.

Men det kræver, at du forstår dine muligheder og deres konsekvenser. Et SU-lån er billigt og risikofrit. Et forbrugslån er dyrere, men mere fleksibelt. Og et kviklån er næsten altid en dårlig ide, uanset din situation. Herunder gennemgår vi alle muligheder, så du kan træffe et informeret valg.

SU-lån forklaret: den billigste løsning

SU-lån er det absolutte førstevalg for studerende, der har brug for ekstra penge. Renten er ekstremt lav, tilbagebetalingen er fleksibel, og du behøver ikke dokumentere din indkomst eller bestå en kreditvurdering. Det er altså den nemmeste og billigste låneform, du har adgang til som studerende.

Sådan fungerer det. Når du modtager SU, kan du supplere med et SU-lån. Beløbet reguleres årligt og ligger typisk omkring 3.500 kr. per måned. Pengene udbetales sammen med din SU og indsættes direkte på din NemKonto. Du kan vælge at tage SU-lån i enkelte måneder eller i hele din studietid.

Renten under uddannelsen er meget lav. Den fastsættes årligt af Uddannelses- og Forskningsministeriet og har de seneste år ligget tæt på nul. Når du afslutter din uddannelse, overgår lånet til en tilbagebetalingsrente, der er lidt højere, men stadig markant lavere end renten på forbrugslån og kreditkort.

Tilbagebetalingen begynder først 1. januar året efter, du har afsluttet eller afbryder din uddannelse. Du har altså en pause, hvor du kan komme i gang med dit arbejdsliv, inden regningerne begynder at tikke ind. Og du har op til 15 år til at betale lånet af. Minimumsafdragene fastsættes ud fra din gæld, og du kan altid betale mere end minimumsbeløbet, hvis du vil være gældfri hurtigere.

En vigtig detalje: SU-lån kræver, at du modtager SU i den pågældende periode. Har du brugt alle dine SU-klip eller er du stoppet med at modtage SU af andre årsager, kan du ikke optage SU-lån. Det er altså kun en mulighed, mens du er aktivt studerende og modtager SU.

Er det dumt at tage et SU-lån?

Nej. Det korte svar er, at et SU-lån sjældent er en dårlig ide. Faktisk er det et af de mest fordelagtige lån, du nogensinde får adgang til. Men lad os nuancere det, for der er situationer, hvor det giver mere mening end andre.

SU-lånet er billigt. Renten er så lav, at inflationen i mange perioder har været højere end renten. Det betyder, at den reelle omkostning ved lånet kan være tæt på nul eller endda negativ. Sagt på en anden måde: pengene du låner i dag, er mere værd end de penge, du betaler tilbage om 10 år, fordi inflationen har udhulet værdien.

SU-lånet er fleksibelt. Du kan vælge at tage det i enkelte måneder, du kan stoppe og starte igen, og tilbagebetalingen begynder først efter endt uddannelse. Har du en stram måned, kan du aktivere SU-lån. Har du rigeligt fra dit studiejob, kan du lade være. Den fleksibilitet har ingen andre lånetyper.

Men et SU-lån er en gæld. Og gæld skal betales tilbage. Tager du det maksimale SU-lån i 5 år, skylder du ca. 210.000 kr. ved endt uddannelse. Det er et beløb, du skal afdrage på i op til 15 år, og det reducerer dit rådighedsbeløb i de år. Så spørg dig selv, om du bruger pengene fornuftigt.

Gode grunde til at tage SU-lån:

• Opbygge en buffer: Sæt pengene til side som en økonomisk sikkerhed. Mange studerende har ingen opsparing, og en uventet udgift kan vælte hele budgettet. En buffer på 20.000-30.000 kr. giver ro i maven.
• Undgå dyrere alternativer: Hvis alternativet er kreditkortgæld til 18-20 % i rente eller et kviklån til endnu højere rente, er SU-lånet altid det bedre valg.
• Investere i uddannelsen: Bøger, computer, kursusafgifter og andre studieudgifter er investeringer i din fremtid. At finansiere dem med et billigt SU-lån giver god mening.
• Fokusere på studiet: Skal du arbejde 30 timer om ugen ved siden af studiet for at overleve, går det ud over din uddannelse. Et SU-lån kan give dig råd til at arbejde mindre og studere mere.

Dårlige grunde til at tage SU-lån:

• Finansiere et dyrt forbrug: Fester, rejser og dyre gadgets er fristende, men ikke værd at stifte gæld for. Pengene skal jo betales tilbage med renter.
• Fordi alle andre gør det: Tag kun SU-lån, hvis du har et konkret behov eller en plan for pengene. Ikke fordi det føles som "gratis penge".

Vores anbefaling: tag SU-lån, hvis du har brug for det eller kan bruge pengene fornuftigt. Men brug dem bevidst, og hav en plan for tilbagebetalingen. At have en lav gæld efter studiet er en god start på voksenlivet. En stor gæld efter studiet kan begrænse dine muligheder i flere år.

Kan man få SU-lån uden SU?

Nej, det kan du ikke. SU-lån er direkte knyttet til din SU-berettigelse. For at optage SU-lån skal du modtage SU i den måned, du vil låne. Modtager du ikke SU, har du ikke adgang til SU-lån.

Der er flere grunde til, at du måske ikke modtager SU. Du kan have opbrugt dine SU-klip. Du kan have overskredet den normerede studietid. Eller du kan have valgt SU fra, for eksempel fordi du arbejder fuldtid ved siden af studiet og tjener over fribeløbet.

Hvad gør du, hvis du ikke kan få SU-lån? Her er alternativerne:

• Forbrugslån: Du kan søge et forbrugslån hos en bank eller låneudbyder. Det kræver dog, at du har en indkomst, og renten er markant højere end på SU-lån. Er du i job ved siden af studiet, kan det være en mulighed for et mindre lån.
• Kassekredit: Din bank kan muligvis tilbyde en kassekredit, der giver dig adgang til en kreditramme, du kan trække på efter behov. Renten er typisk 8-15 %, men du betaler kun rente af det beløb, du bruger. Læs mere om forskellen i vores guide til forbrugslån vs. kassekredit.
• Familielån: Et lån fra forældre eller andre familiemedlemmer kan være en billig løsning. Husk at skrive en låneaftale, så begge parter er enige om beløb, rente og tilbagebetaling. Lån over 73.500 kr. (gaveafgiftsgrænsen) kræver, at der betales renter, for at SKAT ikke betragter det som en gave.
• Studiejob: Den mest bæredygtige løsning er at øge din indkomst med et studiejob. Det giver penge uden gæld og forbedrer dit CV. Mange arbejdsgivere ansætter gerne studerende på deltid.

Forbrugslån som studerende: hvornår giver det mening?

Et forbrugslån er en mulighed, men det er sjældent den billigste. Renten på et forbrugslån ligger typisk mellem 4 og 15 % i ÅOP, og som studerende med lav indkomst vil du ofte ende i den høje ende af skalaen. Bankerne vurderer jo din evne til at betale lånet tilbage, og en studerende med SU som primær indkomst er en højere risiko end en fuldtidsansat.

Alligevel kan et forbrugslån give mening i specifikke situationer. Har du ikke adgang til SU-lån, og har du brug for et beløb, der overstiger, hvad en kassekredit kan dække, kan et forbrugslån være den eneste mulighed. Det gælder for eksempel, hvis du skal finansiere et indskud til en lejlighed, en nødvendig bilreparation eller en stor tandlægeregning.

For at øge dine chancer for godkendelse som studerende kan du:

• Have et studiejob: En fast indkomst ved siden af SU forbedrer din profil markant. Bankerne vil se, at du har en regelmæssig indtægt ud over SU.
• Låne et beskedent beløb: Jo mindre du låner, desto nemmere er det at blive godkendt. Et lån på 10.000 kr. er langt nemmere at få som studerende end et lån på 100.000 kr.
• Vælge en kort løbetid: En løbetid på 1-3 år viser banken, at du har en plan for tilbagebetalingen, og det kan forbedre dine vilkår.
• Sammenligne flere udbydere: Bankernes kreditpolitik varierer. Nogle er mere åbne over for studerende end andre. Brug Nupp til at sammenligne tilbud fra flere banker med én ansøgning.

En vigtig advarsel: undgå for enhver pris dyre kviklån og SMS-lån. De markedsføres ofte til studerende med slogans som "hurtige penge uden krav", men renten kan være astronomisk. Et kviklån på 5.000 kr. til 25 % i rente over et år koster dig ca. 1.250 kr. i renter. Det samme beløb som SU-lån koster næsten ingenting. Tænk altid på prisen, før du låner.

Boliglån som studerende

At købe bolig som studerende er vanskeligt, men ikke umuligt. Bankerne kræver typisk en fast indkomst, en udbetaling på 5 % af boligens pris og en sund økonomi. Som studerende med SU som primær indkomst opfylder du sjældent de krav. Men der er undtagelser.

Nogle banker tilbyder gunstige vilkår til studerende på uddannelser med høj forventet fremtidig indkomst. Medicin, jura, ingeniør og økonomi er typiske eksempler. Her kan banken vurdere, at din fremtidige indkomst er tilstrækkelig, selvom din nuværende er lav. Det kræver dog ofte, at du er langt i uddannelsen, for eksempel på kandidatniveauet.

En anden mulighed er at købe bolig med en medlåntager. En forælder eller partner med fast indkomst kan stå som medlåntager på boliglånet og forbedre dine chancer markant. Vær opmærksom på, at medlåntageren hæfter solidarisk for gælden, så det er en stor forpligtelse for begge parter.

Ejer du allerede en bolig, for eksempel en andelslejlighed du har overtaget fra familien, kan du bruge friværdien som sikkerhed for andre lån. Et lån uden sikkerhed vil typisk have en højere rente end et lån, hvor banken har sikkerhed i en bolig. Så ejer du noget, kan det åbne for bedre vilkår.

Kassekredit som studerende

En kassekredit er en fleksibel kreditramme, som din bank stiller til rådighed. Du trækker på den efter behov og betaler kun rente af det beløb, du faktisk har brugt. For studerende kan en kassekredit fungere som en buffer til at dække uforudsete udgifter, uden at du behøver optage et fast lån.

Mange banker tilbyder kassekreditter til studerende, men beløbet er typisk begrænset. Forvent en ramme på 5.000-20.000 kr., afhængig af din indkomst og bankens politik. Renten ligger normalt mellem 8 og 15 %, hvilket er højere end SU-lån, men lavere end kviklån.

Fordelen ved en kassekredit er fleksibiliteten. Du kan trække 2.000 kr. den ene måned og 0 kr. den næste. Du betaler kun rente, når du bruger pengene. Og hvis du tilbagebetaler hurtigt, er de samlede renteomkostninger lave.

Ulempen er, at der ingen fast tilbagebetalingsplan er. Det kan friste dig til at have kassekreditten trukket i bund konstant, og så betaler du rente måned efter måned uden at nedbringe gælden. For studerende med stram økonomi kan det hurtigt blive en dyr vane. Så brug kassekreditten som en nødløsning, ikke som en fast del af dit budget.

Budget som studerende: undgå at låne mere end nødvendigt

Det bedste lån er det, du ikke behøver tage. Og med et stramt studiebudget er det ekstra vigtigt at have styr på indtægter og udgifter, så du undgår unødvendig gæld. Her er praktiske tips til at få økonomien til at hænge sammen.

Lav et månedligt budget. Det lyder kedeligt, men det virker. Skriv alle dine faste udgifter ned: husleje, forsikring, telefon, transport, streaming-tjenester. Træk dem fra din indkomst (SU + eventuel løn), og se, hvad der er tilbage. Det beløb er din ramme for mad, tøj og fornøjelser. Hold dig inden for den.

Brug en budgetapp. Der findes flere gratis apps, der hjælper dig med at tracke dit forbrug. Mange studerende ved ikke, hvor pengene forsvinder hen. En app kan afsløre, at du bruger 2.000 kr. om måneden på takeaway, som du sagtens kunne halvere med lidt planlægning.

Vær opmærksom på fribeløbet. Tjener du mere end fribeløbet ved siden af SU, skal du betale SU tilbage. Fribeløbet afhænger af, om du er på videregående uddannelse og om det er en SU-måned eller en ikke-SU-måned. Hold øje med din indtægt, så du undgår en ubehagelig regning fra SU-styrelsen.

Prioriter nødvendige udgifter. Før du låner penge til noget, spørg dig selv: er det nødvendigt, eller er det bare rart at have? En ny computer til studiet er en nødvendig investering. En weekend i Barcelona er det nok ikke. Jo flere unødvendige lån du tager, desto større gæld starter du voksenlivet med.

Brug SU-lån til opsparing, ikke forbrug. Et klogt trick er at tage SU-lån og sætte pengene direkte på en opsparingskonto. Når du har brug for dem, er de der. Og renteforskellen mellem SU-lånets lave rente og en opsparingskontos afkast kan betyde, at du tjener penge på arrangementet.

Studielån vs. forbrugslån: hvad er forskellen?

Studielån og forbrugslån er to vidt forskellige produkter, selvom begge giver dig penge at bruge. Her er de vigtigste forskelle, du skal kende.

Renten. SU-lån har en rente tæt på nul under uddannelsen og en lav tilbagebetalingsrente bagefter. Forbrugslån har typisk en rente på 4-15 % i ÅOP, afhængig af din profil. Den forskel er enorm over en løbetid på 5-10 år.

Krav til ansøger. SU-lån kræver kun, at du modtager SU. Ingen kreditvurdering, ingen indkomstkrav, ingen sikkerhed. Forbrugslån kræver en kreditvurdering, dokumentation af indkomst og en rimelig gældsbelastning. Som studerende med lav indkomst kan du få afslag på forbrugslån.

Beløb. SU-lån er begrænset til ca. 3.500 kr. per måned. Forbrugslån kan give dig adgang til større beløb, fra 5.000 kr. til 500.000 kr. Har du brug for et større engangsbeløb, er SU-lån ikke nødvendigvis tilstrækkeligt.

Fleksibilitet. SU-lån udbetales månedligt sammen med din SU. Du kan ikke få et engangsbeløb. Forbrugslån udbetales som et engangsbeløb, du kan bruge med det samme. Har du brug for 30.000 kr. til et indskud i morgen, kan et forbrugslån levere det, mens SU-lån ikke kan.

Tilbagebetaling. SU-lån har en betalingspause efter endt uddannelse og op til 15 års tilbagebetalingsperiode. Forbrugslån begynder tilbagebetalingen straks, typisk måneden efter udbetaling, med faste ydelser over den aftalte løbetid.

Vores anbefaling: brug altid SU-lån først. Det er billigere, nemmere og mere fleksibelt. Supplér med forbrugslån kun, hvis du har et konkret behov, som SU-lån ikke kan dække, og husk at sammenligne tilbud hos flere banker for at finde den laveste rente.

Risici ved gæld som studerende

Gæld er et redskab, ikke en livsstil. Og som studerende er det vigtigt at forstå risiciene ved at låne for meget, for tidligt.

Gæld følger dig efter studiet. Det lån, du tager som 22-årig, skal betales tilbage, når du er 25, 30 og måske 35. I de år vil du gerne købe bolig, stifte familie, rejse og bygge et liv. Gæld fra studietiden begrænser dit rådighedsbeløb og kan forsinke de planer.

Gæld påvirker din kreditvurdering. Har du meget gæld i forhold til din indkomst, kan det gøre det sværere at få boliglån, billån eller andre lån efter studiet. Bankerne ser på din samlede gæld, når de vurderer din ansøgning. En stor studiegæld kan betyde, at du ikke kan låne til den bolig, du drømmer om.

Renter løber, også når du ikke tænker på dem. Et forbrugslån på 30.000 kr. til 10 % i rente koster dig 3.000 kr. om året i renter. Over 5 år er det 15.000 kr. i rene renteomkostninger. Det er penge, du kunne have brugt på noget bedre.

Det er nemt at miste overblikket. Et SU-lån her, et forbrugslån der, en kassekredit i bund og lidt kreditkortgæld. Før du ved af det, har du 150.000 kr. i gæld, og minimumsafdragene æder en stor del af din indkomst. Hold altid styr på din samlede gæld, og lad aldrig flere lån køre parallelt, uden at du har et klart overblik.

Hvis du allerede har flere lån, kan et samlelån hjælpe dig med at samle gælden i ét lån med lavere rente og én fast ydelse. Det giver overblik og kan sænke dine månedlige udgifter. Men det kræver, at du har en indkomst, der kan bære lånet.

Lån som studerende: trin for trin

Overvejer du at låne penge? Her er en praktisk fremgangsmåde.

1. Vurder dit behov. Hvad har du brug for pengene til? Er det et nødvendigt køb, eller kan du vente og spare op? Og hvor meget har du brug for? Lån aldrig mere end det, du behøver.

2. Tjek SU-lån først. Modtager du SU, er SU-lån altid dit første stop. Det er det billigste lån, du kan få, og det kræver ingen kreditvurdering. Ansøg via su.dk.

3. Overvej alternativer. Kan din familie hjælpe med et lån? Har du en kassekredit, du kan bruge midlertidigt? Er der kommunale tilskud, du kan søge? Undersøg alle muligheder, før du tager et forbrugslån.

4. Sammenlign forbrugslån. Har du brug for mere, end SU-lån kan dække, så sammenlign forbrugslån fra flere banker. Brug Nupp til at modtage tilbud fra flere udbydere. Vælg altid det tilbud med laveste ÅOP.

5. Læs vilkårene. Før du underskriver, skal du forstå renten, gebyrerne, løbetiden og betingelserne for førtidig indfrielse. Du har 14 dages fortrydelsesret på forbrugslån. Brug den, hvis du fortryder.

6. Lav en tilbagebetalingsplan. Ved præcis, hvornår lånet er betalt af, og sørg for, at ydelsen passer i dit budget. Automatiser betalingen, så du aldrig glemmer en ydelse. Selv én glemt betaling kan påvirke din kreditvurdering.

Tilbagebetaling af SU-lån efter studiet

Når du afslutter eller afbryder din uddannelse, starter nedtællingen til tilbagebetalingen af dit SU-lån. Det sker 1. januar året efter, du er færdig. Har du for eksempel afsluttet din uddannelse i juni, begynder tilbagebetalingen den efterfølgende januar. Det giver dig mindst seks måneder til at komme i gang med dit arbejdsliv og finde en stabil indkomst.

Tilbagebetalingen foregår i faste månedlige rater over op til 15 år. Beløbet afhænger af, hvor meget du har lånt. Har du taget det maksimale SU-lån i en 5-årig uddannelse, skylder du ca. 210.000 kr. Minimumsafdragene fastsættes af Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte og reguleres årligt. Du kan altid betale mere end minimumsbeløbet, og det anbefales, da du sparer renter ved at afdrage hurtigere.

Renten ændrer sig, når tilbagebetalingsperioden begynder. Under uddannelsen betaler du en meget lav rente. Når du overgår til tilbagebetaling, stiger renten til diskontoen plus et tillæg. Renten er stadig lavere end på forbrugslån og kreditkort, men den er ikke nul. Hvert år tilskrives renten din gæld, så den kan vokse, hvis du ikke betaler den af.

Hvad sker der, hvis du ikke kan betale? Kontakt Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte med det samme. De kan tilbyde en betalingsordning, nedsat ydelse eller i sjældne tilfælde udsættelse. Ignorer aldrig en regning, da det kan føre til, at gælden overdrages til SKAT for inddrivelse, og det kan give betalingsanmærkninger, der påvirker din økonomi i mange år.

Alternativer til at låne som studerende

Inden du optager et lån, er det værd at undersøge, om du kan klare dig uden. Her er de mest relevante alternativer for studerende.

Studiejob. Den mest direkte vej til flere penge er at tjene dem. Et studiejob giver dig en indkomst uden gæld og opbygger samtidig din erhvervserfaring. Mange arbejdsgivere ansætter studerende på 10-15 timer om ugen, hvilket kan give 5.000-8.000 kr. ekstra om måneden. Det kan gøre forskellen mellem at have råd og at skulle låne.

Legater og fonde. Der findes hundredvis af legater og fonde i Danmark, som uddeler penge til studerende. Nogle er baseret på din uddannelse, andre på din baggrund, dit emne eller din situation. Ansøgningsprocessen tager tid, men det er gratis penge, du ikke skal betale tilbage. Tjen LegaterOnline eller Legatbogen for at finde relevante muligheder.

Kommunale tilskud. Har du en særlig lav indkomst, kan din kommune tilbyde økonomisk hjælp. Det kan være boligstøtte, tilskud til tandlæge, økonomisk friplads til daginstitution (hvis du har børn) eller andre ydelser. Kontakt din kommune og hør, hvad du er berettiget til.

Lån af familie. Et familielån kan være rentefrit og uden de formaliteter, et banklån kræver. Men sørg for at formalisere det med en skriftlig aftale. Det beskytter begge parter og forebygger konflikter. Og husk, at SKAT kan betragte store rentefrie lån som skattepligtige gaver, så hold dig inden for gaveafgiftsgrænsen eller betal en symbolsk rente.

Sælg ting, du ikke bruger. De fleste har ting liggende, de ikke bruger. Tøj, elektronik, bøger, møbler, sportsudstyr. Sæt det til salg på Marketplace, DBA eller Trendsales. Det giver penge uden gæld og rydder op i dit hjem på samme tid.

Gæld som studerende er ikke verdens undergang. Men jo mindre du låner, desto friere står du, når du er færdig med uddannelsen. Prøv altid alternativerne først, og lån kun det, du virkelig har brug for.