Lån til pensionister: dine muligheder og vilkår
Ja, pensionister kan låne penge. Bankerne vurderer din økonomi på samme måde som for alle andre, og en stabil pensionsindkomst tæller positivt. Du kan søge forbrugslån, boliglån med friværdi eller et nedsparingslån, alt efter dit behov og din situation. Mulighederne er flere, end mange tror.
Men det kræver, at du kender spillereglerne. For som pensionist møder du nogle udfordringer, andre låntager ikke har. Din indkomst er typisk lavere end den var under dit arbejdsliv. Nogle banker har aldersgrænser, der kan lukke døren. Og løbetiden på lånet skal passe til din livssituation. Det er altså ikke umuligt at låne som pensionist, men du bør gøre dit forarbejde.
Hos Nupp kan du sammenligne lån fra flere danske banker på under to minutter. Du udfylder én ansøgning og modtager de tilbud, der matcher din profil. Det koster ingenting, og du er ikke forpligtet til at acceptere noget. Så du risikerer kun at finde en bedre løsning, end du troede var mulig.
Herunder gennemgår vi alt, du skal vide om lån som pensionist. Vi ser på de forskellige lånetyper, aldersgrænser, krav til indkomst og de vigtigste faldgruber, du bør undgå.
Hvilke lånetyper kan pensionister bruge?
Der er flere forskellige måder at låne penge på som pensionist. Valget afhænger primært af, om du ejer en bolig, hvor meget du skal bruge, og hvad pengene skal gå til. Her er de vigtigste muligheder.
Forbrugslån uden sikkerhed
Et forbrugslån er den mest fleksible løsning. Du låner et beløb, typisk fra 5.000 kr. til 500.000 kr., og bruger pengene til hvad som helst. Lånet kræver ingen sikkerhed, og du betaler det tilbage i faste månedlige ydelser. Som pensionist er det afgørende, at den månedlige ydelse passer til dit budget efter skat, faste udgifter og øvrig gæld.
Fordelen ved et forbrugslån er hastigheden. De fleste udbydere giver svar inden for 24 timer, og pengene kan stå på din konto samme dag eller næste bankdag. Du behøver ikke stille din bolig som sikkerhed, og ansøgningsprocessen foregår online. Det gør det til et oplagt valg, hvis du har brug for et mindre beløb til for eksempel en tandlægeregning, en reparation eller en uventet udgift.
Ulempen er, at renten typisk er højere end på lån med sikkerhed. Og da din indkomst som pensionist er lavere, kan det maksimale lånebeløb også være begrænset. Men kan du dokumentere en stabil pension og har lave faste udgifter, er chancerne for godkendelse gode.
Nedsparingslån med sikkerhed i bolig
Ejer du din bolig og har friværdi, kan et nedsparingslån være en interessant mulighed. Konceptet er simpelt: du låner mod din friværdi og bruger pengene til at forbedre din hverdag, hvad enten det er til rejser, forbedringer af hjemmet eller bare et større rådighedsbeløb. Lånet tilbagebetales typisk, når boligen sælges.
Nedsparingslån er populære blandt pensionister, der sidder i en stor bolig med meget friværdi, men har en relativt lav månedlig indkomst. I stedet for at sælge boligen kan du frigøre noget af den bundne kapital og bruge den, mens du stadig bor i dit hjem. Flere realkreditselskaber og banker tilbyder denne type lån.
En vigtig detalje: nedsparingslån reducerer naturligvis den arv, du efterlader. Det er en samtale, mange pensionister bør tage med deres arvinger, inden de optager lånet. For selvom det er din bolig og din friværdi, kan det skabe konflikter, hvis familien ikke er forberedt.
Eksempel på nedsparingslån
Du ejer en bolig til 3.000.000 kr. med en restgæld på 500.000 kr. Din friværdi er altså 2.500.000 kr. Et nedsparingslån kan typisk belåne op til 60-75 % af boligens værdi. Det giver dig mulighed for at frigøre op til 1.300.000 - 1.750.000 kr. i kapital, minus den eksisterende restgæld. Pengene kan udbetales som et engangsbeløb eller i løbende rater.
Afdragsfrie realkreditlån
Har du allerede et realkreditlån i din bolig, kan du overveje at omlægge det til afdragsfrihed. De fleste realkreditselskaber tilbyder afdragsfrihed i op til 10 år ad gangen, så længe belåningsgraden er under 60 % af boligens værdi. Det betyder, at du kun betaler renter og bidrag, mens afdragene pauses.
For pensionister er dette en måde at frigøre månedligt rådighedsbeløb på uden at optage ny gæld. Typisk kan afdragsfrihed sænke din månedlige ydelse med 30-50 %, afhængig af lånets størrelse og restløbetid. Pengene kan du bruge på daglige udgifter, oplevelser eller hvad du har brug for.
Men husk: afdragsfrihed er ikke gratis penge. Når perioden udløber, stiger ydelsen igen, fordi du nu skal afdrage den gæld, der har stået stille i perioden. Og bidraget til realkreditselskabet kan ligge lidt højere på afdragsfrie lån. Så det er en løsning, der giver kortsigtet luft, men koster mere på lang sigt.
Boliglån med friværdi som sikkerhed
Et klassisk boliglån med sikkerhed i friværdien giver dig adgang til lavere renter end et forbrugslån. Banken tager pant i din bolig, og til gengæld får du en rente, der typisk ligger 3-8 procentpoint lavere end et lån uden sikkerhed. For større beløb kan besparelsen være betydelig.
Denne løsning passer bedst, hvis du skal bruge et større beløb, for eksempel til renovering af boligen eller samling af eksisterende gæld. Ansøgningsprocessen er lidt længere end for et forbrugslån, da boligen skal vurderes. Men den lavere rente gør det til den billigste lånetype for boligejere med friværdi.
Hvad kan man låne som pensionist?
Beløbet afhænger af din indkomst, din formue og din eksisterende gæld. Bankerne bruger de samme beregningsmodeller for pensionister som for alle andre. Men da pensionsindkomsten typisk er lavere end en lønindkomst, vil det maksimale lånebeløb også være lavere.
For forbrugslån uden sikkerhed kan pensionister typisk låne fra 5.000 kr. til 150.000-200.000 kr., afhængig af pensionens størrelse. Modtager du folkepension suppleret med en arbejdsmarkedspension eller ratepension, har du en stærkere profil, end hvis folkepensionen er din eneste indkomst.
For lån med sikkerhed i bolig er beløbet naturligvis større. Her er det friværdien, der sætter grænsen, ikke kun din indkomst. Du kan potentielt frigøre flere hundrede tusinde kroner, hvis din bolig er velbeliggende og belåningsgraden er lav.
Bankerne kigger på flere faktorer, når de vurderer din ansøgning:
- Din samlede pensionsindkomst: Folkepension, ATP, arbejdsmarkedspension, ratepension og eventuel privat opsparing tæller med. Jo mere stabil og dokumenterbar din indkomst er, desto bedre.
- Din eksisterende gæld: Har du allerede lån, boliglån eller kreditkortgæld, reducerer det beløbet, du kan låne. Bankerne bruger gældsgrader og rådighedsbeløb til at vurdere, om du kan bære mere gæld.
- Din formue: Opsparing, investeringer og friværdi i bolig giver bankerne tryghed. En pensionist med stor formue og lav gæld er en attraktiv låntager, uanset alder.
- Din alder: Selvom alder ikke er et lovbestemt krav, påvirker den bankernes risikovurdering. Nogle banker har interne aldersgrænser, der kan begrænse dine muligheder.
Et godt tip er at samle al dokumentation, inden du ansøger. Pensionsmeddelelser, kontoudtog og en oversigt over din samlede formue og gæld gør ansøgningsprocessen hurtigere og forbedrer dine chancer for godkendelse.
Sammenlign lån og se dine muligheder
Udfyld en ansøgning, og modtag tilbud fra flere banker
Hvornår er man for gammel til at låne penge?
Der er ingen lovbestemt aldersgrænse for at optage lån i Danmark. Juridisk set kan du ansøge om et lån, uanset om du er 65, 75 eller 90 år. Men i praksis har mange banker og låneudbydere interne aldersgrænser, der varierer fra udbyder til udbyder.
De fleste onlinelåneudbydere accepterer ansøgere op til 74-80 år. Enkelte udbydere har en grænse ved 70 år, mens andre accepterer ansøgere helt op til 85 år. Det afhænger af bankens kreditpolitik og risikovurdering. Jo ældre du er, desto kortere vil bankerne typisk tilbyde i løbetid, fordi de vil sikre, at lånet kan tilbagebetales inden for en rimelig tidshorisont.
Realkreditselskaber er generelt mere fleksible med alderen, fordi de har sikkerhed i din bolig. Her er det boligens værdi og din evne til at betale renter og bidrag, der tæller, ikke din biologiske alder. Et afdragsfrit realkreditlån kan derfor være en mulighed, selv når du er over 80.
Hvad gør du, hvis din alder er en barriere? Prøv flere banker. Aldersgrænser varierer markant, og en afvisning hos én bank betyder ikke, at alle siger nej. Du kan også overveje at søge sammen med en medansøger, for eksempel en ægtefælle eller et voksent barn. En yngre medansøger kan forbedre dine chancer betragteligt.
Godt at vide om aldersgrænser
Aldersgrænser er bankernes interne politik, ikke lovgivning. Finanstilsynet har ingen regler om, hvornår man er for gammel til at låne. Det betyder, at du altid kan prøve at forhandle med banken, især hvis du har en stærk økonomi og lav gæld. En bank, der normalt har en grænse ved 75 år, kan godt gøre en undtagelse for en pensionist med stor friværdi og høj pensionsindkomst.
Kan man få afdragsfrit lån som 60-årig?
Ja, det er bestemt muligt. Afdragsfrie lån er en af de mest populære løsninger for pensionister og kommende pensionister i 60erne. Konceptet er enkelt: du betaler renter og bidrag, men ingen afdrag i en aftalt periode, typisk op til 10 år. Det sænker din månedlige ydelse og giver mere luft i budgettet.
For at få et afdragsfrit realkreditlån skal din belåningsgrad være under 60 % af boligens vurdering. Det betyder, at din samlede gæld i boligen ikke må overstige 60 % af boligens værdi. Opfylder du det krav, kan du søge om afdragsfrihed hos dit realkreditselskab. Har du en belåningsgrad på 40-50 %, er chancerne særligt gode.
Et eksempel gør det tydeligt. Forestil dig, at du har et realkreditlån med en månedlig ydelse på 8.000 kr., hvoraf 3.500 kr. er afdrag og 4.500 kr. er renter og bidrag. Vælger du afdragsfrihed, falder din ydelse til 4.500 kr. per måned. Det er 3.500 kr. mere i dit budget hver eneste måned, som du kan bruge frit.
Afdragsfrihed er ikke begrænset til folk over 60. Men det er især populært i den aldersgruppe, fordi overgangen fra arbejdsliv til pension ofte medfører et fald i indkomsten. Afdragsfrihed kan glatte den overgang ud og give dig tid til at tilpasse dit forbrug til den nye virkelighed.
En advarsel: afdragsfrihed er en midlertidig løsning. Når perioden udløber, stiger ydelsen igen, fordi du nu skal afdrage den gæld, der har stået stille. Og du betaler samlet set mere i renter, fordi hovedstolen ikke er blevet reduceret i perioden. Så brug afdragsfrihed som et bevidst valg, ikke som en måde at udskyde et problem på.
Forbrugslån vs. boliglån for pensionister
Skal du vælge mellem et forbrugslån og et boliglån? Svaret afhænger af, hvor meget du skal låne, og om du ejer en bolig med friværdi. De to lånetyper har vidt forskellige fordele og ulemper, og det rigtige valg kan spare dig for tusindvis af kroner.
Forbrugslån er hurtige og nemme. Du ansøger online, får svar inden for 24 timer og kan have pengene på kontoen samme dag. Der kræves ingen sikkerhed, og du behøver ikke vente på en boligvurdering. Til gengæld er renten højere, typisk 4-12 % i ÅOP, afhængig af din profil.
Boliglån med sikkerhed i friværdi giver lavere rente, fordi banken har din bolig som garanti. Renten kan ligge 3-8 procentpoint lavere end et forbrugslån. Men processen er længere. Der skal laves en vurdering af boligen, papirarbejdet tager tid, og det kan gå flere uger, før pengene er tilgængelige.
For beløb under 50.000 kr. er et forbrugslån typisk det mest praktiske valg. Besparelsen på renten ved et boliglån er for lille til at retfærdiggøre den ekstra tid og besvær. Men for beløb over 100.000 kr. kan et boliglån spare dig for betydelige renteomkostninger. Et lån på 100.000 kr. over 5 år til 5 % i ÅOP koster ca. 13.000 kr. i renter. Det samme beløb til 10 % i ÅOP koster ca. 27.000 kr. Det er en forskel på 14.000 kr.
Et tredje alternativ er at bruge et samlelån, hvis du har flere små lån eller kreditkortgæld. Ved at samle gælden i ét lån med lavere rente kan du sænke dine månedlige udgifter og betale gælden hurtigere af. Det er en strategi, mange pensionister bruger til at rydde op i deres økonomi.
Find det billigste lån til din situation
Sammenlign tilbud fra flere banker. Helt gratis.
Krav til indkomst og kreditvurdering
Bankerne stiller de samme grundkrav til pensionister som til alle andre ansøgere. Du skal have en stabil indkomst, der kan dokumenteres. Du må ikke være registreret i RKI. Og din samlede gæld skal stå i et rimeligt forhold til din indkomst. Men der er nuancer, der er særligt relevante for pensionister.
Din pensionsindkomst tæller som stabil indkomst. Folkepension, ATP, arbejdsmarkedspension, ratepension og eventuelle pensionsudbetalinger fra private ordninger medregnes alle. Bankerne betragter faktisk pensionsindkomst som mere stabil end lønindkomst, fordi den ikke afhænger af et ansættelsesforhold, der kan ophøre. Det er en fordel, som mange pensionister overser.
Men pensionsindkomsten er typisk lavere end den lønindkomst, du havde som erhvervsaktiv. Det begrænser, hvor meget du kan låne, fordi bankerne kigger på dit rådighedsbeløb. Rådighedsbeløbet er det, der er tilbage af din indkomst, efter du har betalt skat, husleje, forsikringer, transport og andre faste udgifter. Jo højere rådighedsbeløb, desto mere kan du låne.
For at forbedre dine chancer som pensionist kan du:
- Reducere eksisterende gæld: Har du kviklån eller kreditkortgæld, så betal det af, inden du ansøger om et nyt lån. Mindre eksisterende gæld giver et højere rådighedsbeløb.
- Dokumentere alle indkomstkilder: Sørg for at medtage alle pensionsudbetalinger, ikke kun folkepensionen. Privat opsparing, udlejningsindtægt og andre faste indtægter forbedrer din profil.
- Ansøge hos flere banker: Bankernes kreditpolitik varierer. En bank, der afviser dig, kan have strengere krav end en anden, der godkender dig. Brug en sammenligningsservice som Nupp for at nå flere banker med én ansøgning.
- Overveje en medansøger: En ægtefælle eller partner, der også har pensionsindkomst, kan styrke ansøgningen, fordi I tilsammen har en højere indkomst.
En ting, mange pensionister ikke er klar over, er vigtigheden af deres kreditvurdering. Har du altid betalt dine regninger til tiden og aldrig haft betalingsanmærkninger, har du en stærk kreditprofil. Det er faktisk vigtigere for bankerne end din alder. En 72-årig med ren kredithistorik og stabil pension er en langt mere attraktiv låntager end en 35-årig med betalingsanmærkninger.
Faldgruber for pensionister, der låner penge
At låne som pensionist kræver ekstra omtanke. Din økonomiske situation er anderledes end den var, da du var erhvervsaktiv, og der er faldgruber, du bør kende, før du underskriver en låneaftale.
For lang løbetid
En lang løbetid giver en lav månedlig ydelse, og det kan være fristende. Men en løbetid på 10-15 år betyder, at du betaler langt mere i renter samlet set. Og som pensionist bør du overveje, om det giver mening at have gæld så langt ud i fremtiden. En kortere løbetid er dyrere per måned, men billigere totalt og giver dig gældfrihed hurtigere.
Underkender de samlede omkostninger
Nogle pensionister fokuserer udelukkende på den månedlige ydelse og glemmer at se på den samlede tilbagebetaling. Et lån på 100.000 kr. over 10 år til 8 % i ÅOP koster ca. 45.000 kr. i renter. Det er næsten halvdelen af lånebeløbet i rene renteudgifter. Brug altid ÅOP til at sammenligne, og se på den samlede kreditpris, ikke kun ydelsen.
Låner til forbrug, der ikke er nødvendigt
Det er fristende at låne til rejser, gaver til børnebørn eller nye møbler. Men spørg dig selv: har du egentlig brug for det? Som pensionist har du en fast indkomst, der ikke stiger. Hvert lån du optager, binder en del af den indkomst i mange år frem. Lån kun til ting, der er nødvendige eller forbedrer din livskvalitet væsentligt.
Glemmer at sammenligne
Mange pensionister vælger at låne hos den bank, de altid har brugt, uden at undersøge alternativer. Det er forståeligt, men det kan koste dyrt. Renterne varierer markant mellem banker, og din egen bank tilbyder ikke nødvendigvis den bedste pris. Et par minutters sammenligning kan spare dig for tusindvis af kroner. Brug vores side til at finde et billigt lån og se, hvad markedet kan tilbyde.
Gode råd til pensionister, der overvejer lån
Har du besluttet dig for at låne, er der flere ting, du kan gøre for at sikre den bedste aftale og undgå problemer. Her er vores vigtigste anbefalinger.
Lav et detaljeret budget først. Inden du ansøger om et lån, bør du lave en grundig oversigt over din økonomi. Hvad er din samlede indkomst efter skat? Hvad er dine faste udgifter? Hvad har du tilbage til mad, tøj og fornøjelser? Og hvor meget af det rådighedsbeløb kan du realistisk afsætte til afdrag på et lån? Vær ærlig, og lad være med at presse budgettet. Som pensionist har du jo begrænset mulighed for at øge din indkomst, hvis det bliver stramt.
Sammenlign mindst tre tilbud. Det kan ikke siges ofte nok. Rentespændet på forbrugslån er enormt, og selv erfarne låntagere bliver overraskede over forskellen mellem det dyreste og det billigste tilbud. Brug en service som Nupp for at få flere tilbud med én ansøgning. Det tager to minutter og kan spare dig mange penge.
Vælg den korteste løbetid, du har råd til. Kortere løbetid betyder højere ydelse, men lavere samlede renteomkostninger. Og du er gældfri hurtigere. Brug gerne vores forbrugslån beregner til at se, hvad forskellige løbetider koster dig.
Tal med familien. Særligt hvis du overvejer et lån med sikkerhed i boligen, er det en god ide at inddrage dine nærmeste. Et nedsparingslån eller et stort boliglån påvirker den arv, du efterlader, og det kan skabe konflikter, hvis familien ikke er informeret. En åben samtale forebygger misforståelser.
Undgå kviklån og dyre løsninger. Pensionister er en målgruppe, som visse udbydere af dyre kviklån aktivt markedsfører sig over for. De tilbyder hurtige penge med minimal dokumentation, men renten kan ligge på 15-25 % eller mere. Et forbrugslån fra en seriøs bank er næsten altid billigere. Lad dig ikke friste af hastigheden, hvis prisen er urimelig.
Overvej alternativer til lån. Inden du låner, bør du undersøge, om der er andre muligheder. Kan du sælge noget, du ikke bruger? Kan kommunen hjælpe med tilskud til nødvendige udgifter? Er der pensionskasser, der tilbyder gunstige ordninger? Og har du friværdi i boligen, kan en kreditforening måske tilbyde en bedre rente end en bank. Tænk bredt, før du beslutter dig.
Klar til at sammenligne lån?
Få tilbud fra flere banker. Gratis og uforpligtende.
Nedsparingslån forklaret: sådan fungerer det
Nedsparingslån er et begreb, mange pensionister støder på, men ikke alle forstår helt, hvad det indebærer. Lad os tage det trin for trin.
Et nedsparingslån er ganske enkelt et lån, der er sikret i din bolig. Formålet er at frigøre den friværdi, der er bundet i mursten, og omdanne den til penge, du kan bruge. Du "nedsparer" altså din boligformue ved at øge gælden i boligen.
Der er to hovedmodeller. Den ene er et engangsbeløb, hvor du optager et lån og modtager hele beløbet på én gang. Den anden er løbende udbetalinger, hvor du får et fast beløb hver måned, lidt ligesom en ekstra pension. Den løbende model er særlig populær blandt pensionister, der vil supplere deres månedlige indkomst.
Renten på et nedsparingslån er typisk lavere end på et forbrugslån, fordi banken har sikkerhed i din bolig. De præcise vilkår varierer mellem udbydere, men du kan forvente en rente i nærheden af det, realkreditlån koster. Det gør nedsparingslån til en relativt billig finansieringsform sammenlignet med alternativer uden sikkerhed.
Tilbagebetalingen sker normalt, når boligen sælges. Det kan være, fordi du flytter i en mindre bolig, på plejehjem eller ved dødsfald. Provenuet fra salget bruges til at indfri lånet, og resten går til dig eller dine arvinger. Derfor er det vigtigt, at du ikke belåner boligen så højt, at der ikke er noget tilbage ved salg.
Hvem er nedsparingslån for? Primært pensionister, der ejer en bolig med betydelig friværdi, men har en lav månedlig indkomst. Hvis du sidder i et hus til 4.000.000 kr. med en restgæld på 500.000 kr. og en folkepension som primær indkomst, kan et nedsparingslån give dig adgang til en del af de 3.500.000 kr. i friværdi. Det kan gøre en enorm forskel for din dagligdag.
Men nedsparingslån er ikke for alle. Hvis du planlægger at efterlade boligen gældfri til dine arvinger, er et nedsparingslån det modsatte af, hvad du vil. Og hvis boligmarkedet falder, risikerer du at skylde mere, end boligen er værd. Det er en risiko, du bør vurdere nøje, gerne med hjælp fra en uafhængig rådgiver.
Lån som pensionist: trin for trin
Vil du søge et lån som pensionist? Her er en praktisk guide til processen.
Trin 1: Klarlæg dit behov. Hvor meget har du brug for, og hvad skal pengene bruges til? Er det et mindre beløb til en uventet regning, eller er det et større beløb til boligforbedringer? Behovet afgør, hvilken lånetype der passer bedst.
Trin 2: Gennemgå dit budget. Beregn dit månedlige rådighedsbeløb. Tag din indkomst efter skat, og træk alle faste udgifter fra. Det beløb, der er tilbage, er dit rådighedsbeløb. Og det er fra det beløb, du skal betale afdrag og renter på lånet. Sørg for, at der er tilstrækkeligt overskud efter låneydelsen til uforudsete udgifter.
Trin 3: Saml dokumentation. Du skal typisk dokumentere din indkomst med pensionsmeddelelser, seneste årsopgørelse og kontoudtog. Har du andre indkomstkilder, så hav dokumentation klar for dem også. Jo mere komplet din ansøgning er, desto hurtigere og smidigere forløber processen.
Trin 4: Sammenlign tilbud. Ansøg hos flere banker for at sikre, at du får den bedste pris. Du kan bruge Nupp til at sende én ansøgning til flere banker samtidig. Det er gratis og uforpligtende, og du modtager kun tilbud fra banker, der godkender dig.
Trin 5: Vælg det bedste tilbud. Sammenlign tilbuddene på ÅOP, ikke kun den månedlige ydelse. Se også på fleksibilitet, mulighed for førtidig indfrielse og eventuelle gebyrer. Vælg det tilbud, der samlet set er billigst og mest fleksibelt for din situation.
Trin 6: Læs vilkårene grundigt. Inden du underskriver, bør du læse alle vilkår. Forstå, hvornår renten kan ændres, hvad der sker ved manglende betaling, og hvilke gebyrer der gælder for ændringer. Du har 14 dages fortrydelsesret på forbrugslån, så du kan nå at annullere, hvis du fortryder.
Processen behøver ikke være kompliceret. De fleste onlinelåneudbydere har gjort ansøgningsprocessen nem og hurtig, og du kan typisk klare det hele fra din computer eller telefon. Det vigtigste er, at du gør dit forarbejde og sammenligner, før du vælger.
Alternativer til lån for pensionister
Et lån er ikke altid den bedste løsning. Inden du binder dig til en gældsforpligtelse, bør du undersøge, om der er andre veje.
Kommunale tilskud og hjælp. Mange kommuner tilbyder tilskud til pensionister med lav indkomst. Det kan være hjælp til tandlæge, medicin, varme eller boligforbedringer. Kontakt din kommune og hør, hvad du er berettiget til. Det er gratis penge, du ikke skal betale tilbage.
Pensionskassen. Har du en pensionskasse, kan den måske tilbyde lån til gunstige vilkår, eller du kan fremrykke udbetalinger. Nogle pensionskasser har ordninger, der specifikt henvender sig til pensionister med akutte behov.
Salg af aktiver. Har du ting af værdi, du ikke bruger, kan et salg give dig de penge, du har brug for, uden at du stifter gæld. Det kan være en bil, du sjældent kører i, kunstværker, smykker eller andet.
Nedflytning. Hvis du bor i en stor bolig og har brug for likviditet, kan det give mening at sælge og flytte til noget mindre. Friværdien fra salget kan bruges frit, og dine boligudgifter falder typisk også. Det er en stor beslutning, men for mange pensionister er det den økonomisk mest fornuftige løsning.
Har du overvejet alle alternativer og stadig har brug for et lån, er det næste skridt at sammenligne lån online. Sørg for at vælge det billigste tilbud, og lån aldrig mere end nødvendigt.