Forbrugslån vs kassekredit: hvad er bedst for dig?

Et forbrugslån er bedst til engangsbeløb med fast tilbagebetaling, mens en kassekredit er bedst som korttidsbuffer. Forbrugslån er næsten altid billigere, fordi renten typisk ligger 4-10 procentpoint lavere end på en kassekredit.

Men valget afhænger af din situation. Har du brug for et fast beløb til et bestemt formål, er forbrugslånet det rigtige valg. Har du brug for en fleksibel buffer til uforudsete udgifter, kan kassekreditten give mening. Problemet er, at mange bruger kassekreditten som en permanent finansieringsform, og det er dyrt.

I denne guide sammenligner vi de to produkter på pris, fleksibilitet, fordele og ulemper. Vi giver dig et klart svar på, hvornår du bør vælge det ene frem for det andet. Og vi viser dig, hvordan du finder det billigste billige lån til din situation.

Hvad er forskellen på kassekredit og forbrugslån?

Forbrugslån og kassekredit er to fundamentalt forskellige låneprodukter, selvom de begge giver dig adgang til penge, du ikke har. Forskellen ligger i, hvordan de fungerer, hvad de koster, og hvad de er designet til. Lad os tage dem én ad gangen.

Forbrugslån er et fast lån. Du låner et bestemt beløb, og du betaler det tilbage i faste månedlige ydelser over en aftalt periode. Hver ydelse består af rente og afdrag. Gælden nedbringes systematisk, og efter den aftalte løbetid er lånet betalt ud. Du ved præcis, hvornår du er gældfri. Forbrugslån kræver ingen sikkerhed og kan bruges til hvad som helst.

Kassekredit er en kreditramme. Banken giver dig adgang til et beløb (f.eks. 50.000 kr.), som du kan trække på, når du har brug for det. Du betaler kun rente af det beløb, du faktisk har brugt, ikke af hele rammen. Når du betaler beløbet tilbage, kan du trække på det igen. Der er ingen fast tilbagebetalingsplan.

Her er de vigtigste forskelle i overblik:

• Struktur: Forbrugslån er fast og lineært. Kassekredit er fleksibel og cirkulær.
• Tilbagebetaling: Forbrugslån har faste ydelser. Kassekredit har typisk kun krav om rentebetaling (ikke afdrag).
• Rente: Forbrugslån: 4-8 % ÅOP. Kassekredit: 8-18 % rente.
• Løbetid: Forbrugslån: fast (1-15 år). Kassekredit: løbende (typisk fornyes årligt).
• Beløb: Forbrugslån: typisk 5.000-500.000 kr. Kassekredit: typisk 5.000-100.000 kr.
• Formål: Forbrugslån: engangsbeløb til bestemt formål. Kassekredit: buffer til løbende behov.

For at forstå den fulde forskel kan det hjælpe at kigge på et eksempel. Du har brug for 50.000 kr. Vælger du et forbrugslån til 6 % ÅOP over 3 år, betaler du ca. 1.521 kr. om måneden, og lånet er betalt ud efter 36 måneder. Den samlede tilbagebetaling er ca. 54.756 kr., altså 4.756 kr. i renter.

Vælger du i stedet at trække 50.000 kr. på en kassekredit til 12 % i rente, betaler du ca. 500 kr. om måneden bare i renter. Og gælden forbliver 50.000 kr. Efter 3 år har du betalt 18.000 kr. i renter og skylder stadig det fulde beløb. Forskellen er 13.244 kr. i kassekredittens disfavør. Og du er stadig ikke gældfri.

Det viser tydeligt, at forbrugslånet er den bedre løsning, når du har brug for et bestemt beløb over en længere periode. Kassekreditten vinder kun, når du har brug for et beløb i en meget kort periode, f.eks. et par uger, og kan betale det helt tilbage med det samme.

Er det dumt at tage et forbrugslån?

Nej. Et forbrugslån er et finansielt værktøj, og som alle værktøjer kan det bruges klogt eller uklogt. Spørgsmålet er ikke, om forbrugslån er dumme. Spørgsmålet er, om dit formål er fornuftigt, og om du kan tilbagebetale det.

Et forbrugslån giver mening, når:

• Du samler dyrere gæld. Har du kreditkortgæld til 18 % og kviklån til 22 %, kan et forbrugslån til 6 % spare dig tusindvis af kroner. Det er en af de klogeste anvendelser af et forbrugslån. Læs mere om samlelån.
• Du investerer i noget, der tjener sig ind. En renovering, der sænker energiudgifter. En tandlægebehandling, der forbedrer din livskvalitet. En bil, der gør det muligt at tage et bedre job. Her bruger du lånet til noget, der giver afkast.
• Du har en fast plan for tilbagebetaling. Forbrugslånets styrke er den faste ydelse. Du ved, hvad du betaler, og hvornår du er gældfri. Har du gjort regnestykket og kan klare ydelsen, er der intet dumt ved det.
• Alternativet er dyrere. Hvis alternativet til et forbrugslån er en kassekredit til 15 %, et kviklån til 25 % eller at bruge kreditkortet, er forbrugslånet det billigste valg.

Et forbrugslån er en dårlig ide, når:

• Du låner til forbrug, du ikke har råd til. En ferie, et nyt tv eller tøj er ting, der mister deres værdi med det samme. At betale renter for noget, der allerede er brugt, er aldrig en god forretning.
• Du låner mere, end du kan tilbagebetale. Hvis ydelsen presser dit budget, risikerer du at misse betalinger. Det giver gebyrer, skader din kreditvurdering og kan ende i en gældsspiral.
• Du ikke har sammenlignet. At tage det første tilbud er sjældent det billigste. Sammenlign altid mindst tre tilbud. Brug Nupp til at få overblik over dine muligheder.

Kort sagt: et forbrugslån er ikke dumt, hvis du bruger det til det rette formål, sammenligner tilbud og har en realistisk plan for tilbagebetalingen. Har du brug for hjælp til at vurdere, om et lån giver mening for din situation, kan du læse vores låneguide.

Hvad er en kassekredit?

En kassekredit er en aftale med din bank om, at du kan trække din konto i minus op til en bestemt grænse. Den grænse kaldes kreditrammen eller kreditloftet. Du kan bruge pengene, som du vil, og du betaler kun rente af det beløb, du faktisk har trukket. Når du sætter penge ind på kontoen, nedbringes trækket, og renteberegningen falder tilsvarende.

Kassekreditter var oprindeligt tænkt som en korttidsbuffer for virksomheder med svingende cash flow. Men de er også udbredt blandt privatpersoner i Danmark. Mange har en kassekredit som en del af deres bankpakke, og den bruges typisk til at dække kortvarige udsving i økonomien: en uventet regning, en bilreparation eller en periode med lavere indkomst.

Teknisk set fungerer kassekreditten som en form for revolverende kredit. Du kan trække, betale tilbage og trække igen, så mange gange du vil, inden for rammen. Der er ingen fast tilbagebetalingsplan. Banken kræver typisk kun, at du betaler renterne. Det lyder fleksibelt, og det er det. Men fleksibiliteten har en pris.

Renten på en kassekredit er typisk højere end på et forbrugslån. De fleste danske banker opkræver mellem 8 og 18 % i rente på kassekreditter. Og hvis du overtrækker rammen (trækker mere end den aftalte grænse), kan strafrenten være endnu højere, ofte over 20 %. Til sammenligning kan du få et forbrugslån fra 3,95 % i ÅOP hos de billigste udbydere.

Fornyelsevilkår. De fleste kassekreditter fornyes årligt. Banken kan i princippet vælge ikke at forny din kassekredit, hvilket betyder, at du skal betale hele trækket tilbage med kort varsel. Det sker sjældent, men det er en risiko, du bør kende. Et forbrugslån kan ikke opsiges af banken, så længe du betaler ydelserne.

Kreditrammen. Private kassekreditter har typisk en ramme på 5.000-100.000 kr., afhængigt af din indkomst og dit kundeforhold hos banken. Nogle banker tilbyder kassekreditter op til 200.000 kr. for kunder med høj indkomst. Men for de fleste privatpersoner er rammen mere beskeden.

Kassekreditten kan altså være en nyttig nødbuffer, men den bør aldrig bruges som permanent finansiering. Til det formål er et forbrugslån billigere, mere forudsigeligt og bedre for din økonomi på lang sigt.

Hvilke ulemper er der ved kassekredit?

Kassekreditten har flere ulemper, som mange overser, fordi den føles bekvem og fleksibel. Men netop den bekvemmelighed kan blive en faldgrube. Her er de vigtigste ulemper.

Høj rente. Kassekreditter har typisk en rente på 8-18 %. Det er markant højere end forbrugslån (4-8 % ÅOP). Over tid koster den forskel tusindvis af kroner. Har du 50.000 kr. trukket permanent på en kassekredit til 12 %, betaler du 6.000 kr. om året bare i renter. Det samme beløb som forbrugslån til 6 % koster 3.000 kr. om året i renter. Forskellen: 3.000 kr. om året, hvert år.

Ingen fast tilbagebetalingsplan. Det er kassekredittens største faldgrube. Uden faste ydelser er det nemt at betale minimumbeløbet (renterne) og aldrig afdrage på selve gælden. Mange danskere har en kassekredit, der har været trukket i bund i årevis. De betaler renter, men kommer aldrig tættere på at være gældfri. Et forbrugslån tvinger dig til at afdrage, fordi den faste ydelse inkluderer afdrag.

Risiko for overtræk. Trækker du mere end den aftalte ramme, slår strafrenten ind. Den kan ligge på 20-25 % eller mere. Og banken kan opkræve gebyr for overtrækket. Det er en dyr fejl, der ofte sker, fordi der ikke er en fysisk grænse, der stopper dig fra at bruge mere end rammen.

Banken kan opsige den. En kassekredit fornyes typisk årligt, og banken har ret til at opsige den med kort varsel. Sker det, skal du betale hele trækket tilbage inden for den frist, banken angiver. Det kan skabe akut pres på din økonomi, især hvis du har trukket rammen fuldt ud. Et forbrugslån kan ikke opsiges, så længe du betaler ydelserne.

Falsk tryghed. Kassekreditten giver en følelse af at have penge. Men det er ikke dine penge; det er bankens. Mange bruger kassekreditten som et supplement til deres indkomst og bygger gradvist en gæld op, som de ikke havde planlagt. Den psykologiske effekt af "der er altid penge på kontoen" er farlig for mange.

Dårlig synlighed i budgettet. Fordi kassekreditten ikke har en fast ydelse, er den svær at indpasse i et budget. Du ved aldrig præcis, hvad renten koster dig i næste måned, fordi den afhænger af dit træk. Et forbrugslån med fast ydelse er langt nemmere at budgettere med.

Rente og ÅOP: sammenligning af forbrugslån og kassekredit

Renten er det mest synlige element i sammenligningen, og her er forbrugslånet klart billigere. Her er tallene i detaljer.

Forbrugslån. ÅOP ligger typisk mellem 4 og 10 % for de fleste låntagere. De laveste fra-satser starter fra 3,95 % hos Coop Bank. For en gennemsnitlig dansker med god økonomi er en ÅOP på 5-7 % realistisk. ÅOP inkluderer alle omkostninger: rente, oprettelsesgebyr, administrationsgebyr. Læs mere om hvad ÅOP er.

Kassekredit. Renten ligger typisk mellem 8 og 18 %. De fleste banker oplyser ikke en ÅOP for kassekreditter, fordi produktet ikke har en fast løbetid, og ÅOP-beregningen kræver en defineret tilbagebetalingsperiode. Det gør det sværere at sammenligne direkte. Men den nominelle rente alene viser tydeligt, at kassekreditten er dyrere.

Et konkret eksempel gør forskellen tydelig:

• Scenarie: Du har brug for 75.000 kr. i 2 år.
• Forbrugslån til 6 % ÅOP: Månedlig ydelse ca. 3.323 kr. Samlet tilbagebetaling: ca. 79.752 kr. Renteomkostning: ca. 4.752 kr.
• Kassekredit til 12 % rente: Kun rentebetaling: ca. 750 kr./md. Over 2 år: ca. 18.000 kr. i renter. Og du skylder stadig 75.000 kr.

Med forbrugslånet betaler du 4.752 kr. i renter og er gældfri efter 2 år. Med kassekreditten betaler du 18.000 kr. i renter og skylder stadig det fulde beløb. Forskellen er 13.248 kr. plus den udestående gæld. Det er ikke en lille forskel. Det er en enorm forskel.

Selv hvis du vælger at afdrage på kassekreditten med de samme 3.323 kr. om måneden som forbrugslånet, betaler du mere i renter, fordi renten er højere. Og mange kassekreditbrugere afdrager slet ikke, de betaler kun renter. Forbrugslånets faste ydelser giver den disciplin, som kassekreditten mangler.

Vores konklusion er entydig: for ethvert beløb, du har brug for i mere end en måned, er forbrugslånet det billigste valg. Sammenlign tilbud fra flere banker via Nupp og find det billigste forbrugslån til din situation. Du kan også se tallene for dit specifikke beløb med vores forbrugslån beregner.

Hvornår bør du vælge forbrugslån?

Forbrugslånet er det rigtige valg i de fleste situationer, hvor du har brug for at låne penge. Her er de specifikke scenarier, hvor forbrugslånet klart er bedre end kassekreditten.

Du ved, hvad du har brug for. Skal du købe en bil, betale en tandlægeregning, finansiere en renovering eller samle eksisterende gæld? Så er forbrugslånet det rigtige. Du kender beløbet, du kender formålet, og du har brug for en fast plan for tilbagebetaling.

Du vil have den laveste rente. Forbrugslån har markant lavere rente end kassekreditter. Selv det dyreste forbrugslån hos de mindst konkurrencedygtige banker er typisk billigere end en standard kassekredit. Vil du spare penge, er valget klart.

Du har brug for et større beløb. Forbrugslån tilbydes op til 500.000 kr., mens private kassekreditter sjældent overstiger 100.000 kr. Har du brug for et beløb over 100.000 kr., er forbrugslånet typisk den eneste realistiske mulighed ud over boliglån. Se f.eks. lån 200.000 kr. eller lån 500.000 kr.

Du vil tvinge dig selv til at afdrage. Forbrugslånets faste ydelser sikrer, at du nedbringer gælden systematisk. Der er ingen mulighed for bare at betale renter og udskyde afdraget. Det lyder restriktivt, men det er præcis den disciplin, de fleste har brug for.

Du vil have forudsigelighed. Med et forbrugslån ved du præcis, hvad din ydelse er, hvornår lånet er betalt, og hvad den samlede pris er. Der er ingen overraskelser. Med en kassekredit kan renten ændre sig, og banken kan opsige den. Forbrugslånet er den forudsigelige løsning.

For de fleste danskere er forbrugslånet det bedste valg til finansiering. Og ved at sammenligne tilbud fra flere banker kan du holde prisen nede. Brug Nupp til at finde det billigste forbrugslån.

Hvornår bør du vælge kassekredit?

Kassekreditten har sin plads, selvom den sjældent er den billigste løsning. Der er situationer, hvor kassekredittens fleksibilitet vejer tungere end forbrugslånets lavere rente. Her er de.

Du har brug for en nødbuffer. En kassekredit på 10.000-30.000 kr. som ren nødbuffer kan give ro i sindet. Hvis din vaskemaskine bryder sammen, eller du får en uventet regning, kan du trække på kassekreditten og betale den tilbage med næste løn. I den situation er renten minimal, fordi du kun bruger pengene i en kort periode (dage eller uger). Renten for 20.000 kr. i to uger til 12 % er ca. 100 kr. Det er en fornuftig pris for den tryghed.

Du har svingende indkomst. Freelancere, selvstændige og sæsonarbejdere har ofte måneder med lav indkomst efterfulgt af måneder med høj indkomst. En kassekredit kan udjævne de svingninger uden at kræve et fast lån. Nøglen er at trække kassekreditten tilbage til nul, hver gang indkomsten er god. Bruger du den permanent, bør du skifte til et forbrugslån i stedet. Læs mere om lån til selvstændige.

Du har brug for penge i under en måned. Hvis du ved, at du kan betale beløbet helt tilbage inden for 2-4 uger, kan kassekreditten være billigere end et forbrugslån. Forbrugslån har typisk en minimumsløbetid på 12 måneder, og du betaler renter i hele perioden. Kassekreditten lader dig betale renter i præcis den periode, du bruger pengene. Men det kræver disciplin: du skal betale det tilbage med det samme.

Du har allerede en kassekredit som del af din bankpakke. Mange banker inkluderer en lille kassekredit (5.000-10.000 kr.) i deres bankpakker. Den koster dig ikke noget, så længe du ikke bruger den. Har du en, behold den som nødbuffer. Men brug den aldrig som finansiering af større køb. Til det formål er forbrugslånet det bedre valg.

Kan man have både forbrugslån og kassekredit?

Ja. Der er ingen regel, der forhindrer dig i at have begge dele. Og for mange danskere er kombinationen den bedste løsning: et forbrugslån til planlagte udgifter og en lille kassekredit som nødbuffer.

Her er, hvordan kombinationen kan fungere i praksis:

Forbrugslån til det planlagte. Du ved, at du skal bruge 80.000 kr. til en bil. Du optager et forbrugslån til 6 % ÅOP over 4 år og betaler faste ydelser. Gælden nedbringes systematisk, og du ved præcis, hvornår den er væk.

Kassekredit som buffer. Du har en kassekredit på 15.000 kr. til uforudsete udgifter. Den er nul-trukket det meste af tiden. Når vaskemaskinen bryder sammen, trækker du 8.000 kr. og betaler det tilbage over de næste to lønperioder. Det koster dig ca. 80 kr. i renter. Det er en acceptabel pris for den fleksibilitet.

Det vigtige: Kassekreditten bruges kun midlertidigt og betales altid tilbage hurtigt. Den er en buffer, ikke en finansieringsform. Alt, der kræver længere finansiering, håndteres via forbrugslånet.

Hvad du bør undgå, er at have en kassekredit, der permanent er trukket i bund. Har du det, bør du konvertere den til et forbrugslån. Du får lavere rente, en fast tilbagebetalingsplan og ved præcis, hvornår gælden er betalt. Brug Nupp til at sammenligne forbrugslån og find den laveste rente.

Banken har ingen indvendinger mod, at du har begge produkter. Tværtimod tilbyder mange banker kassekreditten som en del af en bankpakke, uanset om du har et forbrugslån andetsteds. Det handler bare om, at du bruger hvert produkt til det rigtige formål.

Overvej din situation: har du brug for et fast beløb nu? Tag et forbrugslån. Har du brug for en tryghedsbuffer? Behold kassekreditten. Har du begge behov? Tag begge dele. Men brug dem rigtigt.

Forbrugslån og kassekredit: hvad siger eksperterne?

Finansielle rådgivere i Danmark er stort set enige: forbrugslånet er det bedre produkt til finansiering. Kassekreditten har sin plads som nødbuffer, men den bør aldrig bruges som permanent gæld. Argumenterne er enkle og veldokumenterede.

Strukturerede lån nedbringer gæld. Forskning i adfærdsøkonomi viser, at mennesker er dårlige til at afdrage gæld uden en fast plan. Når tilbagebetalingen er valgfri (som ved en kassekredit), vælger de fleste at betale så lidt som muligt. Resultatet er, at gælden forbliver, og renteomkostningerne vokser. Forbrugslånets faste ydelser fjerner den beslutning. Du betaler automatisk, og gælden forsvinder over tid.

Renteforskellen er for stor til at ignorere. En kassekredit til 12 % koster dobbelt så meget i renter som et forbrugslån til 6 %. Over flere år er det en markant forskel. For 100.000 kr. i gæld er forskellen ca. 6.000 kr. om året. Penge, du kunne bruge på opsparing, investering eller forbrug.

Kassekreditten skjuler gældsproblemer. Fordi kassekreditten ikke har faste ydelser, er den svær at spotte i et budget. Mange danskere ved ikke engang, hvor meget renter de betaler på deres kassekredit. Et forbrugslån med faste ydelser giver fuld gennemsigtighed: du ved præcis, hvad du betaler, og hvornår gælden er væk.

Økonomisk tryghed kommer fra plan, ikke fleksibilitet. Kassekredittens fleksibilitet føles tryg, men ægte økonomisk tryghed kommer fra at vide, at din gæld forsvinder. Et forbrugslån med en slutdato giver den tryghed. En kassekredit uden slutdato giver det modsatte: usikkerhed om, hvornår du er gældfri.

Forbrugerombudsmanden har gentagne gange advaret mod at bruge kassekreditter som finansieringsform. Og gældsrådgivere anbefaler næsten altid at konvertere permanent kassekreditgæld til et forbrugslån som et af de første skridt i en gældsplan. Det er en enkel ændring, der kan spare tusindvis af kroner om året.

Hvad koster det at skifte fra kassekredit til forbrugslån?

Mange tøver med at skifte fra kassekredit til forbrugslån, fordi de frygter, at det koster noget at skifte. Men i de fleste tilfælde er omkostningerne ved at skifte minimale sammenlignet med besparelsen.

Oprettelsesgebyr. Nogle banker opkræver et oprettelsesgebyr på forbrugslånet. Det kan variere fra 0 kr. til 5.000 kr. Men mange banker, herunder Coop Bank og Bank Norwegian, har nul i oprettelsesgebyr. Vælg en bank uden gebyr, og skiftet koster dig ikke en krone i oprettelse.

Rentebesparelse fra dag ét. Selv med et oprettelsesgebyr tjener skiftet sig typisk ind inden for de første måneder. Har du 60.000 kr. trukket på en kassekredit til 14 % og skifter til et forbrugslån til 6 %, sparer du ca. 4.800 kr. om året i renter. Et oprettelsesgebyr på 2.000 kr. er tjent ind på under fem måneder.

Opsigelse af kassekreditten. De fleste banker opkræver ikke gebyr for at opsige en kassekredit, så længe den er betalt ned til nul. Nulstil kassekreditten med pengene fra forbrugslånet, og opsig den derefter. Det er gratis.

Kreditforespørgsel. En ansøgning om forbrugslån registreres som en kreditforespørgsel. Det har en minimal og midlertidig påvirkning på din kreditvurdering. Brug en sammenligningsservice som Nupp, der sender én forespørgsel til flere banker, for at minimere antallet af forespørgsler.

Den samlede konklusion: skiftet fra kassekredit til forbrugslån koster typisk ingenting eller meget lidt. Og besparelsen er stor nok til at dække eventuelle engangsomkostninger inden for få måneder. Jo længere du venter, desto mere betaler du i unødvendige renter.

Forbrugslån og kassekredit: skattemæssige forskelle

En vigtig forskel mellem forbrugslån og kassekredit, som mange overser, er den skattemæssige behandling af renterne. I Danmark kan du trække renteudgifter fra i skat, og det gælder for begge produkter. Men der er nuancer.

Rentefradrag på forbrugslån. Renterne på et forbrugslån er fradragsberettigede. Det vil sige, at du kan trække renteudgifterne fra i din skattepligtige indkomst. Fradragsværdien afhænger af din økonomi, men den ligger typisk på ca. 25-33 % af renteudgiften. Betaler du 5.000 kr. i renter om året, sparer du ca. 1.250-1.650 kr. i skat.

Rentefradrag på kassekredit. Renterne på en kassekredit er også fradragsberettigede. Men fordi renten er højere, betaler du mere i renter totalt set, og fradraget opvejer ikke den ekstra omkostning. At betale 10.000 kr. i kassekreditrenter med et fradrag på 2.500-3.300 kr. er stadig dyrere end at betale 5.000 kr. i forbrugslånsrenter med et fradrag på 1.250-1.650 kr.

Konklusion: Rentefradraget ændrer ikke regnestykket. Forbrugslånet er stadig billigere end kassekreditten, også efter skat. Fradraget giver en vis kompensation for renteudgifterne, men det gør aldrig dyre lån billige. Fokuser på at minimere renteudgifterne i første omgang. Fradraget er en bonus, ikke en strategi.

Sådan skifter du fra kassekredit til forbrugslån

Har du en kassekredit, der er trukket permanent, er det tid til at handle. At skifte til et forbrugslån er enkelt og kan spare dig tusindvis af kroner. Her er trinene.

Trin 1: Find ud af, hvor meget du skylder. Tjek din kassekredit og noter det aktuelle træk. Det er det beløb, du skal finansiere med et forbrugslån. Har du f.eks. en kassekredit på 50.000 kr., der er trukket med 42.000 kr., er det 42.000 kr., du skal låne.

Trin 2: Sammenlign forbrugslån. Ansøg via Nupp og se, hvilke tilbud du kan få. Sammenlign ÅOP og vælg det billigste. Selv med en ÅOP på 7-8 % er du bedre stillet end med en kassekredit til 12-15 %.

Trin 3: Brug forbrugslånet til at betale kassekreditten. Når forbrugslånet er godkendt og udbetalt, overfører du pengene til den konto, hvor kassekreditten er, og nulstiller trækket. Du har nu erstattet en dyr, ustruktureret gæld med et billigere, struktureret lån.

Trin 4: Reducer eller opsig kassekreditten. Når kassekreditten er nulstillet, kan du enten beholde den som nødbuffer (men med et lavere loft, f.eks. 10.000 kr.) eller opsige den helt. At opsige den fjerner fristelsen til at trække den igen.

Trin 5: Betal forbrugslånet planmæssigt. Med faste ydelser og en fast løbetid ved du nu præcis, hvornår du er gældfri. Og du betaler lavere rente hele vejen. Det er en ren gevinst.

Mange tøver med at tage skridtet, fordi kassekreditten føles tryg og velkendt. Men tallene lyver ikke. Forskellen i rente koster dig penge hver eneste måned. Jo før du skifter, desto mere sparer du. Og processen tager under en time fra ansøgning til godkendelse hos mange banker.

Er du usikker på, hvad du kan opnå? Brug vores forbrugslån beregner til at se ydelse og samlede omkostninger for dit beløb. Eller læs mere om lån med lav rente for at finde de billigste muligheder.

Metodologi: sådan sammenligner vi

Vi sammenligner forbrugslån fra danske banker og låneudbydere. Kassekreditter er ikke inkluderet i vores sammenligning, da de tilbydes af din bank som del af dit kundeforhold, og vilkårene varierer fra bank til bank og fra kunde til kunde.

Datakilde. Vi henter ÅOP-satser, gebyrer og vilkår fra de enkelte bankers hjemmesider. Vi bruger de annoncerede fra-satser. Din faktiske ÅOP fastsættes individuelt.

Sortering. Udbyderne sorteres efter ÅOP fra lavest til højest. ÅOP inkluderer alle faste omkostninger og er det mest retvisende sammenligningsgrundlag.

Kassekredit-renter. De kassekreditrenter, vi nævner i denne guide (8-18 %), er baseret på offentligt tilgængelige oplysninger fra danske banker. Din faktiske rente afhænger af dit kundeforhold og din bank.

Opdatering. Vi gennemgår og opdaterer satserne løbende. Tjek altid den aktuelle sats hos banken.

Affiliate-links. Denne side indeholder reklamelinks. Vi kan modtage kommission, hvis du klikker og ansøger. Det påvirker ikke vores rangering. Læs mere på om Nupp.

Har du spørgsmål? Skriv til os på hej@upworth.dk.